Nysgerrighed, kropslig udfoldelse , leg og masser af sjov
Bålplads, æbletræer, cykelbane og hockey/boldbane er blot en lille del af legepladsen. Der er både plads til store armbevægelser, men også små huler og kroge, man kan hygge og gemme sig i. Vi er ude hver dag og spiser ofte eftermiddagsmad i solgården.
Udeværkstedet bruger vi til blandt andet arbejde i træ og vi kan også finde på at spise frokost lavet over bål i vores værksted eller blot indtage den medbragte eftermiddagsmad.
Aktiviteter pædagogerne sætter i gang såsom gemmeleg, købmandsbutik og vendespil hvor vi bruger kroppen.
Børnene er opdelt på 3 stuer. Forår- og sommerstuen for de 3 - 4 årige børn og Vinterstuen for de ældste børn.
Indeklimaet er vigtigt og vi er derfor en sko-fri institution, hvilket betyder, at børn, forældre, personale skal tage skoene af i garderoben. Undersøgelser viser at det nedsætter sygdom hos både børn og voksne samt at indeklimaet forbedres.
God plads har vi masser af, da børnehaven er bygget til 60 børn.
Puderum, klatrevæg, kreativt værksted og dukkekrog er blot nogle af vores læringsrum.
Centralt i Frejlev
Børnehaven Vivaldi er placeret centralt i Frejlev – tæt ved skolen, idrætshal og grusgrav, hvilket er steder, der benyttes ofte til leg og udvikling.